Kulturministeriet vil have flere kvinder på livescenerne. Alligevel skal man se langt efter at komme til koncert med en kvindelig musiker. På de regionale spillesteder er næsten 70 procent af musikerne nemlig mænd. Hvis man spørger formanden i interesseorganisationen Dansk Live, kender han godt til problemet.
Festlig aften på Fermaten i 2022. Foto: Jacob Zaulich
Af: Amalie Krammager, Camilla Fast og Jacob Zaulich
Hvert år giver Statens Kunstfond 32,7 millioner kroner i tilskud til de regionale spillesteder. Med tilskuddet følger en forventning om, at spillestederne har et øget fokus på ligestillingen på scenerne. Et af de regionale spillesteder, som har taget den opfordring til sig, er Fermaten i Herning.
“Det har været et fokusområde for Fermaten gennem flere år at forsøge at skabe mere lige vilkår for alle køn på scenen,” fortæller Nicki Quist, som er spillestedsleder og booker på Fermaten.
I 2023 havde 39 procent af de optrædende musikere på Fermaten en kvindelig frontperson, mens tallet i 2024 har kurs mod 45 procent – inden sæsonen er færdigbooket. Ifølge Nicki Quist skyldes denne procentfordeling stor opmærksomhed på løbende at undersøge kønsfordelingen blandt de musikere, de booker. Dog er det ikke alle de regionale spillesteder, som oplever samme fremgang.
Kvinderne er underrepræsenteret i hele landet
Når man kaster øjnene over de regionale spillesteders program for 2024, vil man se en overvejende andel af mænd. I gennemsnit er det cirka hver fjerde musiker på programmet i år, som er kvinde. Det regionale spillested med færrest kvinder er spillestedet Gimle, som i 2024 har 13 procent kvinder ud af alle optrædende musikere. I den anden ende af skalaen finder man spillestedet Alice, som med 36 procent har den største andel af kvindelige musikere.
Ifølge Esben Marcher, som er direktør i interesseorganisationen Dansk Live, er det et problem, at der ikke er flere kvinder på de danske livescener. Han mener, at uligheden opstår, fordi man ikke er opmærksom på at undersøge kønsfordelingen blandt musikerne.
“Mange af dem, der laver programmet, er mænd. Det gør, at de måske ikke er opmærksomme på problemet, når de laver programmet, men de i stedet navigerer efter det, de får tilbudt af bookingagenter. Men når man tæller det sammen og registrerer det, så er det tydeligt, at der er en skæv fordeling,” siger Esben Marcher.
Ingen klare retningslinjer
I dag skal de regionale spillesteder offentliggøre kønsbalancen blandt de optrædende musikere. Dette tiltag fra Kulturministeriets Musikhandlingsplan fra 2023 skal sikre, at spillestederne er opmærksomme på kønsfordelingen. Dog findes der ikke nogen retningslinjer for, hvor mange kvinder der skal være repræsenteret, lyder et svar fra Kulturministeriet.
““Kulturministeriet har ikke fastlagt nogle retningslinjer endnu, men har en forhåbning om, at spillestederne vil bruge opgørelsen over kønsbalancen konstruktivt,” lyder svaret fra Kulturministeriet.
På trods af, at der endnu ikke er udarbejdet lovgivning ud fra tiltaget, mener Esben Marcher alligevel, at initiativet vil gøre en forskel.
“Det, at man bliver tvunget til at registrere, gør jo, at der bliver skabt en bevidsthed hos arrangørerne om fordelingen,” siger Esben Marcher.
Det øgede fokus på kønsfordelingen er også noget man har fokus på ude på spillestederne.
“Det stiller især krav til løbende opmærksomhed omkring de artister vi booker til musikprogrammet,” siger Nicki Quist.
For få kvinder i musikbranchen
En opgørelse fra musikrettighederorganisationen Koda viser, at 22 procent af deres medlemmer er kvinder. Dette tal afspejler de generelle tal fra musikbranchen, hvor kvinderne udgør omtrent en fjerdedel af alle musikere.
Nicki Quist oplever, at forskellen i udbuddet af kvindelige musikere er med til, at det er sværere at få flere kvinder på scenen. Dog mener han, at det er muligt at ændre udviklingen.
“Der er rigtig mange bands med mænd i front, men heldigvis er der også mange både etablerede og nye kvindelige artister, så det er altså muligt at påvirke fordelingen,” siger Nicki Quist.
