Når spillestedet Gimle i Roskilde åbner dørene for publikum, har de oftest købt billetter til en mandlig musiker. Det er nemlig kun 13 procent af programmet for 2024, der er kvinder. Det gør Gimle til det spillested i landet med den laveste andel af kvinder på programmet.
Af: Amalie Krammager, Camilla Fast og Jacob Zaulich
Gimle i Roskilde er det regionale spillested i landet med den mindste andel af kvinder på programmet i 2024. En optælling viser, at det kun er 13 procent af musikerne, der er kvinder, hvorimod hele 83 procent er mænd. De sidste fire procent er bands, der består af lige mange kvinder og mænd.
Spillestedsleder Torben Eik Jacobsen er ærgerlig over, at der ikke er flere kvinder på plakaten, og han er ikke ligefrem stolt af at score lavest i den måling.
”Det er frygteligt. Altså, det giver jo ikke mening. Vi har ikke et bæredygtigt musikliv, når der er så stor en barriere, og der kun synligt er én type af mennesker, der har adgang på den måde,” siger han og refererer til, at mænd har lettere adgang til de regionale spillesteders scener end kvinder har.
Til sammenligning er gennemsnittet af kvinder i programmerne for alle regionale spillesteder 27 procent, mænd 69 procent og de blandede bands udgør fire procent.
En skæv kønsbalance
Torben Eik Jacobsen fortæller om flere forskellige grunde til, at Gimles 2024-program har en overrepræsentation af mænd. En af dem er, at udbuddet af kunstnere, som agenturerne udbyder, i overvejende grad er mænd. Derudover peger han på, at der er strukturelle barrierer i samfundet, der medvirker til den store skævvridning.
”Langt de største udbetalinger, vi laver, er til det, vi køber hos agenturerne. Og det er også der, hvor kønsbalancen er mest skæv. Det, tror jeg, er vores største udfordring,” siger han.
Spillestedslederen er ikke bange for at erkende, at der på Gimle er et problem med kønsbalancen, og derfor går han også og leder efter småting i hverdagen, som kan rykke ved de strukturelle barrierer og skubbe spillestedet i en retning med større repræsentativitet. Ting, som kan være med til at udfordre den mandsdominerede musikbranche.
Gimle modtager støtte fra Statens Kunstfond, og noget af tilskuddet går til vækstmusiklagene. Her fokuserer de blandt andet på at lave koncerter med flere kvinder på samme aften, hvis ikke de har repetoire til at udfylde et helt aftenprogram.
Butikken skal også løbe rundt
Selvom der er et ønske om, at scenen på Gimle fremover skal betrædes af flere kvinder, er det en stor forudsætning, at forretningen løber rundt. Og hvis ikke publikum har en interesse i at købe billetter til koncerter med kvindelige musikere, løber spillestedet en risiko ved at sætte dem på programmet.
”Der er nogle gamle tankemønstre, der gør, at man måske ikke sådan intuitivt bliver opfattet lige så seriøst, hvis man er en kvinde,” lyder det fra Torben Eik Jacobsen, hvilket også er et tegn på de strukturelle barrierer.
Endnu en koncert, der havde flest mænd på scenen. Foto: Jacob Zaulich
Gimles fremtidsdrømme
Gimle er et af 18 regionale spillesteder, der får økonomisk støtte fra Statens Kunstfond i perioden fra 2021-2024. Med den økonomiske støtte følger også nogle retningslinjer fra Kulturministeriet, og spillestederne forpligter sig til at have øget fokus på diversiteten blandt dem, der stiller sig på scenerne rundt omkring i landet.
Derfor har de på Gimle siden januar registreret, hvem det er, der står på scenen, når de åbner dørene for Roskildes musikelskere.
Når sæsonen 2024 er afsluttet, og der skal sendes ansøgning afsted til Statens Kunstfond igen, skal der implementeres en ny strategi. Her har de valgt at sætte fokus på verdensmålet om ligestilling mellem kønnene, og står det til spillestedsleder Torben Eik Jacobsen er drømmescenariet klart.
”Hvis jeg fuldstændig skulle bestemme, så skal der være lige så mange kvinder på scenen repræsenteret, som der er i samfundet generelt.”
