Ugeopgaven

Når spillestedet Gimle i Roskilde åbner dørene for publikum, har de oftest købt billetter til en mandlig musiker. Det er nemlig kun 13 procent af programmet for 2024, der er kvinder. Det gør Gimle til det spillested i landet med den laveste andel af kvinder på programmet.

Af: Amalie Krammager, Camilla Fast og Jacob Zaulich

Gimle i Roskilde er det regionale spillested i landet med den mindste andel af kvinder på programmet i 2024. En optælling viser, at det kun er 13 procent af musikerne, der er kvinder, hvorimod hele 83 procent er mænd. De sidste fire procent er bands, der består af lige mange kvinder og mænd.

Spillestedsleder Torben Eik Jacobsen er ærgerlig over, at der ikke er flere kvinder på plakaten, og han er ikke ligefrem stolt af at score lavest i den måling.

”Det er frygteligt. Altså, det giver jo ikke mening. Vi har ikke et bæredygtigt musikliv, når der er så stor en barriere, og der kun synligt er én type af mennesker, der har adgang på den måde,” siger han og refererer til, at mænd har lettere adgang til de regionale spillesteders scener end kvinder har.

Til sammenligning er gennemsnittet af kvinder i programmerne for alle regionale spillesteder 27 procent, mænd 69 procent og de blandede bands udgør fire procent.

En skæv kønsbalance

Torben Eik Jacobsen fortæller om flere forskellige grunde til, at Gimles 2024-program har en overrepræsentation af mænd. En af dem er, at udbuddet af kunstnere, som agenturerne udbyder, i overvejende grad er mænd. Derudover peger han på, at der er strukturelle barrierer i samfundet, der medvirker til den store skævvridning.

”Langt de største udbetalinger, vi laver, er til det, vi køber hos agenturerne. Og det er også der, hvor kønsbalancen er mest skæv. Det, tror jeg, er vores største udfordring,” siger han.

Spillestedslederen er ikke bange for at erkende, at der på Gimle er et problem med kønsbalancen, og derfor går han også og leder efter småting i hverdagen, som kan rykke ved de strukturelle barrierer og skubbe spillestedet i en retning med større repræsentativitet. Ting, som kan være med til at udfordre den mandsdominerede musikbranche.

Gimle modtager støtte fra Statens Kunstfond, og noget af tilskuddet går til vækstmusiklagene. Her fokuserer de blandt andet på at lave koncerter med flere kvinder på samme aften, hvis ikke de har repetoire til at udfylde et helt aftenprogram.

Butikken skal også løbe rundt

Selvom der er et ønske om, at scenen på Gimle fremover skal betrædes af flere kvinder, er det en stor forudsætning, at forretningen løber rundt. Og hvis ikke publikum har en interesse i at købe billetter til koncerter med kvindelige musikere, løber spillestedet en risiko ved at sætte dem på programmet.

”Der er nogle gamle tankemønstre, der gør, at man måske ikke sådan intuitivt bliver opfattet lige så seriøst, hvis man er en kvinde,” lyder det fra Torben Eik Jacobsen, hvilket også er et tegn på de strukturelle barrierer.

Endnu en koncert, der havde flest mænd på scenen. Foto: Jacob Zaulich

Gimles fremtidsdrømme

Gimle er et af 18 regionale spillesteder, der får økonomisk støtte fra Statens Kunstfond i perioden fra 2021-2024. Med den økonomiske støtte følger også nogle retningslinjer fra Kulturministeriet, og spillestederne forpligter sig til at have øget fokus på diversiteten blandt dem, der stiller sig på scenerne rundt omkring i landet.

Derfor har de på Gimle siden januar registreret, hvem det er, der står på scenen, når de åbner dørene for Roskildes musikelskere.

Når sæsonen 2024 er afsluttet, og der skal sendes ansøgning afsted til Statens Kunstfond igen, skal der implementeres en ny strategi. Her har de valgt at sætte fokus på verdensmålet om ligestilling mellem kønnene, og står det til spillestedsleder Torben Eik Jacobsen er drømmescenariet klart.

”Hvis jeg fuldstændig skulle bestemme, så skal der være lige så mange kvinder på scenen repræsenteret, som der er i samfundet generelt.”

Kulturministeriet vil have flere kvinder på livescenerne. Alligevel skal man se langt efter at komme til koncert med en kvindelig musiker. På de regionale spillesteder er næsten 70 procent af musikerne nemlig mænd. Hvis man spørger formanden i interesseorganisationen Dansk Live, kender han godt til problemet. 

^{Festlig aften på Fermaten i 2022. Foto: Jacob Zaulich}

Af: Amalie Krammager, Camilla Fast og Jacob Zaulich 

Hvert år giver Statens Kunstfond 32,7 millioner kroner i tilskud til de regionale spillesteder. Med tilskuddet følger en forventning om, at spillestederne har et øget fokus på ligestillingen på scenerne. Et af de regionale spillesteder, som har taget den opfordring til sig, er Fermaten i Herning. 

“Det har været et fokusområde for Fermaten gennem flere år at forsøge at skabe mere lige vilkår for alle køn på scenen,” fortæller Nicki Quist, som er spillestedsleder og booker på Fermaten. 

I 2023 havde 39 procent af de optrædende musikere på Fermaten en kvindelig frontperson, mens tallet i 2024 har kurs mod 45 procent – inden sæsonen er færdigbooket. Ifølge Nicki Quist skyldes denne procentfordeling stor opmærksomhed på løbende at undersøge kønsfordelingen blandt de musikere, de booker. Dog er det ikke alle de regionale spillesteder, som oplever samme fremgang. 

Kvinderne er underrepræsenteret i hele landet 

Når man kaster øjnene over de regionale spillesteders program for 2024, vil man se en overvejende andel af mænd. I gennemsnit er det cirka hver fjerde musiker på programmet i år, som er kvinde. Det regionale spillested med færrest kvinder er spillestedet Gimle, som i 2024 har 13 procent kvinder ud af alle optrædende musikere. I den anden ende af skalaen finder man spillestedet Alice, som med 36 procent har den største andel af kvindelige musikere. 

Ifølge Esben Marcher, som er direktør i interesseorganisationen Dansk Live, er det et problem, at der ikke er flere kvinder på de danske livescener. Han mener, at uligheden opstår, fordi man ikke er opmærksom på at undersøge kønsfordelingen blandt musikerne. 

“Mange af dem, der laver programmet, er mænd. Det gør, at de måske ikke er opmærksomme på problemet, når de laver programmet, men de i stedet navigerer efter det, de får tilbudt af bookingagenter. Men når man tæller det sammen og registrerer det, så er det tydeligt, at der er en skæv fordeling,” siger Esben Marcher.  

Ingen klare retningslinjer

I dag skal de regionale spillesteder offentliggøre kønsbalancen blandt de optrædende musikere. Dette tiltag fra Kulturministeriets Musikhandlingsplan fra 2023 skal sikre, at spillestederne er opmærksomme på kønsfordelingen. Dog findes der ikke nogen retningslinjer for, hvor mange kvinder der skal være repræsenteret, lyder et svar fra Kulturministeriet.

““Kulturministeriet har ikke fastlagt nogle retningslinjer endnu, men har en forhåbning om, at spillestederne vil bruge opgørelsen over kønsbalancen konstruktivt,” lyder svaret fra Kulturministeriet. 

På trods af, at der endnu ikke er udarbejdet lovgivning ud fra tiltaget, mener Esben Marcher alligevel, at initiativet vil gøre en forskel. 

“Det, at man bliver tvunget til at registrere, gør jo, at der bliver skabt en bevidsthed hos arrangørerne om fordelingen,” siger Esben Marcher.

Det øgede fokus på kønsfordelingen er også noget man har fokus på ude på spillestederne.  

“Det stiller især krav til løbende opmærksomhed omkring de artister vi booker til musikprogrammet,” siger Nicki Quist. 

For få kvinder i musikbranchen 

En opgørelse fra musikrettighederorganisationen Koda viser, at 22 procent af deres medlemmer er kvinder. Dette tal afspejler de generelle tal fra musikbranchen, hvor kvinderne udgør omtrent en fjerdedel af alle musikere. 

Nicki Quist oplever, at forskellen i udbuddet af kvindelige musikere er med til, at det er sværere at få flere kvinder på scenen. Dog mener han, at det er muligt at ændre udviklingen.

“Der er rigtig mange bands med mænd i front, men heldigvis er der også mange både etablerede og nye kvindelige artister, så det er altså muligt at påvirke fordelingen,” siger Nicki Quist.